![]() |
|
|||||||||||||||
|
|
|
|
|
|||||||||||||
|
|
|
|
|
|||||||||||||
|
|
|
|||||||||||||||
|
|
|
|
|
|||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|
|
|
|
|||||||||||||
|
|
|
|||||||||||||||
|
|
|
|
|
|||||||||||||
|
|
|
|||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||
![]() |
|
|||||||||||||||
![]() |
|
|||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kaspar Bonnén, Bosch & Fjord, Nanna Debois Buhl, Sonja Lillebæk Christensen, Vivi Christensen, Rasmus Danø, Louise Fuhr, Camilla Gaugler, Lise Harlev, Thorgej Steen Hansen, Lars Heiberg, Vibeke Mejlvang & Sofie Hesselholdt, Sophus Eiler Jepsen, Tine Louise Kortermand, Mikkel Larris, Annika Lundgren, Jørgen Michaelsen, Camilla Nørgård, Christian Schmidt-Rasmussen, Andreas Schulenburg og Bendt Ulrich Sørensen.
_________________________________________________________________________________________________________________
KASPER BONNÉN
Kaspar Bonnén (f. 1968) er både billedkunstner og forfatter. Han har udgivet en række digtsamlinger, senest Apartment (2005), der er en blanding af digte, fotografier og tegninger. Bonnen har brugt sproget i sin billedkunst, både som ofte naive tekster malet på lærredet eller som skulpturel installation. Mere info på www.christinawilson.net
___________________________________________________________________________________________________________________
BOSCH & FJORD
Rosan Bosch (f. 1969) og Rune Fjord (f. 1966), tilsammen Bosch & Fjord, laver helhedsprojekter med kunst, design og arkitektur. Projekterne udvikles i tæt samarbejde og dialog med brugerne og stedet, f.eks.skoler, virksomheder og organisationer. Kunsten glider ind i hverdagen som en naturlig del af organisationens og stedets funktion og identitet. Resultatet er projekter, hvor kunst har en funktion og design en mening. Mere info på www.bosch-fjord.com
![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
NANNA DEBOIS BUHL
Nanna Debois Buhl (f. 1975) bevæger sig i feltet mellem dokumentation og fiktion. Hun undersøger ofte relationer mellem sprog, køn, rum og urbanen strukturer, f.eks. i værket “Sounds from next door”, hvor hun i en serie sorthvide vægtegninger undersøger hvordan folk opfatter deres naboer. Nanna Debois Buhl er desuden medlem af kunstnergruppen Kvinder på Værtshus. Mere info på www.nannadeboisbuhl.net.
![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
SONJA LILLEBÆK CHRISTENSEN
Sonja Lillebæk Christensen (f. 1972) er primært videokunstner og beskæftiger sig især med dokumentargenren ved f.eks. at undersøge og fremstille bestemte miljøer, der er underlige og perifere. Ofte har værkerne en fremtrædende humoristisk vinkel.
![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
VIVI CHRISTENSEN
Vivi Christensen (f. 1962) er billedkunstner, tekstforfatter og sanger. Som billedkunstner arbejder hun i mange medier bl.a. lyd og performance eller i stof og papir, hvor hun syr sætninger på materialet. Hendes værker tager afsæt i hendes eget personlige rum, og handler f.eks. om følelser og problemer, der er knyttet til familiens relationer og stemninger. Mere info på www.vivichristensen.dk
![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
RASMUS DANØ
Rasmus Danø (f.1974) kombinerer grafikken, installationen og vægudsmykningen i sine værker. Danø har altid interesseret sig for semiotik, ikonografi og i det hele taget betragter han billedkunsten som en form for tegntransformator for udsagn der reflekterer over den verden vi lever i. Mere info på www.siofc.com
![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
LOUISE FUHR
Louise Fuhr (f. 1972) er både sangerinde, komponist og billedkunstner. Hun blander sine egne sangtekster med både lyd og visualitet så der opstår en hybrid form. I sine værker fabulerer Louise Fuhr over oplevelser hun har haft f.eks. i naturen, og søger at skabe stemninger der taler både til fantasi og følelse. Mere info på www.loufu.dk.
___________________________________________________________________________________________________________________
CAMILLA GAUGLER
Camilla Gaugler (f. 1968) arbejder med både performance, video og maleri. Hendes værker er præget af et socialt engagement, men med særligt fokus på det personlige, følelsesmæssige rum. I værket “SOS ”Save our Souls”” skaber Camilla Gaugler en performance baseret på det gamle Police-nummer “Message in a Bottle”, der handler om ensomhed. Mere info på www.pantheon-odense.dk.
![]()
___________________________________________________________________________________________________________________
LISE HARLEV
Lise Harlevs (f. 1973) materiale er sproget, som hun modererer og manipulerer, så vi oplever et twist af de velkendte formuleringer, logoer og slogans som er en tilvant del af vores daglige sprogunivers. Lise Harlevs værker har altid en politisk og social dimension, som er med til at afprøve ideer om bl.a. det nationale, f.eks. i form af fordomme, grænser og følelser. www.liseharlev.com
![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
THORGEJ STEEN HANSEN
Thorgej Steen Hansen (f. 1967) arbejder i forskellige medier, enten alene eller som en del af gruppen Selvsving, der har stået bag en række udstillinger rundt i det offentlige rum. I et dynamisk udtryk af foto, tekst, tegning, skulptur og installationer, handler Thorgej Steen Hansens værker ofte om de forskellige rum og rumligheder vi bevæger os rundt i._________________________________________________________________________________________________________________
LARS HEIBERG
Lars Heiberg ( f.1969) arbejder især eksperimenterende indenfor maleriet. Med sine salonagtige tætte ophængninger og referencer til både tegneserier, plakatkunst og popkunsten, blander Lars Heibergs værker fortid og nutid. Motiver er ofte taget fra det private rum og de hverdagslige kulisser. www.larsheiberg.dk
_________________________________________________________________________________________________________________
SOFIE HESSELHOLT OG VIBEKE MEJLVANG
Sofie Hesselholdt (f. 1974) og Vibeke Mejlvang (f. 1976) har arbejdet sammen som duo siden 2000 og helt overordnet interesserer de sig for omverdens symboler og hvordan disse afkodes. En del af deres fælles arbejde udfolder sig i keramikken, hvor de især behandler den private sfære. De benytter tekststykker i nogle af værkerne, f.eks. i lysavisen på Rådhuspladsen i samarbejde med Nanna Debois Buhl og Nynne Haugaard Pedersen. www.hesselholdt-mejlvang.dk
_________________________________________________________________________________________________________________
SOPHUS EJLER JEPSEN
Sophus Ejler Jepsen (f. 1971) udforsker i sine værker materialer, stofligheder, strukturer og arbejdsgange. Det færdige værk i traditionel forstand er ikke det vigtigste- det er derimod processen. Sophus Ejler Jepsen interesserer sig f.eks. for, hvordan vi kan finde tid til kunsten i vores travle hverdag. Han har f.eks. arbejdet med moderering af emballage-tekster på mælkekartoner og lignende.![]()
.
_________________________________________________________________________________________________________________
TINE LOUISE KORTERMAND
Tine Louise Kortermand (f.1968) er video-, lyd- og performancekunstner. I sine værker fokuserer hun på kommunikation mennesker imellem og i de seneste værker er det især kvinders historier hun beskæftiger sig med. www.kortermand.dk
_________________________________________________________________________________________________________________
MIKKEL LARRIS
Mikkel Larris (f. 1970) arbejder med maleri, animationer og performance. I flere af sine værker har han meget direkte brugt sproget, f.eks. i et alternativt alfabet eller i animationer, hvor ordnene inddrages som levende figurer. Mere info på www.mikkellarris.dk
_________________________________________________________________________________________________________________
ANNIKA LUNDGREN
Annika Lundgren spiller forskellige roller i det sociale rum. F.eks. er hun kendt for sine Public Educational Tours, hvor hun tager turister med rundt på sine egne guidede busture i europæiske storbyer, og selv optrædersom guide. Annika Lundgren leger i rollen som guide med faktion og fiktion. Hun forsøger f.eks. at afsløre nogle af de (historiske) løgne som vi er opdraget til at tro på. Mere info på www.annikalundgren.net![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
JØRGEN MICHAELSEN
Jørgen Michaelsen (f. 1961) er konceptkunstner og arbejder ofte medstore tekstmængder i sine værker, der udarter sig både som maleri, video, lyd og tekst. Værkernes betydningsunivers kredser omkring kroppen, sproget og vores politiske realitet.
![]()
_________________________________________________________________________________________________________________
CAMILLA NØRGÅRD
Camilla Nørgårds (f. 1965) værker går altid i dialog med omgivelserne og bruger hverdagsrum og genstande på en ny måde. F.eks. i en stor iglo limet sammen af rudekuverter. Camilla Nørgård interesserer sig også direkte for tekst i sit arbejde med at visualisere digte.
![]()
___________________________________________________________________________________________________________________
CHRISTIAN SCHMIDT-RASMUSSEN
Christian Schmidt-Rasmussens (f. 1963) kunst forholder sig altid til og kommenterer det omgivende sociale rum og de skævheder og problematikker, som det blandt andet er præget af. Under indflydelse af popkunst, reklameog 1970er ikonografi udtrykker Christian Schmidt Rasmussen, ofte med stor humor, sine sociale og politiske idealer indenfor både maleri, skulptur, tegning og computeranimation og ikke mindst det skrevne ord. Mere info på www.nicolaiwallner.com
___________________________________________________________________________________________________________________
ANDREAS SCHULENBURG
Andreas Schulenburgs(f. 1975) værker er ofte ironiske og humoristiske tegninger, akvareller eller skulpturer. I papirarbejderne indgår ofte tekst i form af tegneserieagtige bobler eller kommentarer. Den røde tråd er et samfundskritisk og poetisk blik på omverden,med et naivt twist. Schulenburg bruger mange forskellige materialer i sine skulpturer, f.eks. dyr i keramik og filt, hvor han udfolder sig med en stor detaljerigdom og fantasi. Mere info på www.mogadishni.com

___________________________________________________________________________________________________________________
BENDT ULRICH SØRENSEN
Bendt Ulrich Sørensen (f. 1956) er billedhugger og grafiker. Som skulptør arbejder Bendt Ulrich Sørensen med træskulpturer, som han former med motorsav, så de fremstår med dybe indsnit i den uregelmæssige overflade. Hans grafiske værker rummer næsten altid tekst, og ofte er der tale om politiske budskaber.
![]()
.
.
.